Kennel Kratrydder
Vores hunde
Alle vores hunde er efter markprøve Champions forældre, da jeg slet ikke er i tvivl om, at chancen for en super hund her er langt større. Forældrene opfylder alle de krav, jeg stiller til en hund, dvs. blødmundet, rolig, lydfri, apporteringsglad, trænbar, har vandpassion og ikke mindst: er en rigtig Kratrydder.
Langebjergs Gin af Kratrydder. er den ældste pige i huset. Hun er efter DK FTCH Clanicker Freewind & S FTC DK FTCH Langebjergs Ella, hun er en bestemt dame med lidt af et cocker sind. Så hvis man først er blevet uvenner med hende, ved hun selv, hvad der er bedst resten af dagen. Hun har altid haft det lidt svært med at sidde stille i længere tid og er derfor ikke blevet brugt på prøver. Men hun er en fantastisk jagthund, hun dækker området lidt til den store side, men er aldrig længere væk, end at der altid er kontakt, og så er hun en super appotør, der får selv den sværeste and på andetrækket hjem, giver aldrig op, og husker som en elefant.
S FTCH Langelinies Aja af Kratrydder. Eller Lime, som hun hedder hjemme ( Har man en Gin, må man jo også ha en Lime.). Lime er min øjesten og klart den dejligste hund, jeg har jaget med til dato. Hun elsker at please og har en fantastisk kontakt. Jeg bruger hende til alt fra prøver til almindelig Jagt, og på klapjagt på godserne. Hun er en hund der kan sidde og kigge på dig mens det brager løs, og der løber 200 fasaner rundt lige foran hende. Hun er hunden, der alt lige skal sikre sig, at man er i nærheden. Hun er en meget rolig og blød hund der hjemme, hun elsker at snakke med vores piger, også selvom de nogle gange bruger hende som tøjdyr. Hun er alt i alt en fantastisk hund, som jeg bare må have nogle hvalpe fra.
Lime blev Svensk FT Champion efter bare 3 prøver. Hun har også flere vinderplaceringer herhjemme, med 2. vinder som det bedste, og det er kun sort uheld, der gør, at hun ikke har en 1. vinder på cv`et. Endnu.